Campuhan Ridge (Ubud, Bali). 9 km.

oktober, 2023 Slået fra Af admin

Byen Ubud på Bali er kendt for rigtig mange ting: Den er kunst- og kulturcenter, alverdens Yoga-instruktører SKAL undervise i The Yoga Barn, som ligger i Ubud, og alle, som interesserer sig for yoga skal besøge Ubud for at dyrke yoga. Men Ubud er andet og mere. Den er også beliggende blandt rismarker og stejle kløfter.

En af de mest kendte vandrestier på Bali hedder Campuhan Ridge Walk, og byder på storslåede udsigter og er et must, hvis du lige er på de kanter.

Vi har aftalt med vores chauffør, at han kører os til foden af Campuhan Ridge Walk, som ligger lidt vest for Ubud. (Brug evt. følgende koordinater: 8°30’16.8″S 115°15’17.5″E). Vores chauffør parkerer sin bil, og venter troligt på os, til vi er retur.

Fra vores parkeringsplads går vi ned mod selve starten af Campuhan Ridge, som ligger nede i en dal. Vi følger skiltningen og går ad fine stier og trapper til vi kommer til selve stien.

Stien består af firkantede fliser, som er lagt 3 ved siden af hinanden og stien snor og bugter sig op ad bakke. På det første stykke er der tæt bevoksning på begge sider af stien, og det er svært at se, hvad det egentlig er for et området, vi går igennem. Der går dog ikke ret lang tid før bevoksningen bliver mere flad, og vi kan nu se, at vi går på en bjergryg – Ridge – hvor der er dale til begge sider af stien. Der er en smuk udsigt til de andre bjergrygge, som ligger på begge sider af os.

Vi kommer til en af de store portaler, som markerer indgangen til et tempel, og vi fortsætter ind ad portalen. Vi er nu færdige med den officielle del af Campuhan Ridge, men vores tur fortsætter igennem en lille landsby, som har fundet ud af, at turisterne gerne går denne tur. Der sælges kaffe m.m. fra mange af de små huse. Vi går nu på en meget lille vej, men skal passe på både biler og “Japanske moskitoer” – hvilket er den balinesiske betegnelse for scootere. Det er spændende at se, hvordan lokalbefolkningen har slået sig ned og dyrker rismarker langs vejen.

Balinesere er fortrinsvis hinduer, og de giver hver dag små offergaver til deres afdøde familiemedlemmer. De består af små stykker mad, blomster og røgelsespinde lagt på et foldet palmeblad. De har tillige høje bambusstænger pyntet med flettede palmeblade og blomster. De minder mest af alt om en slags lygtepæl, men er meget smukt dekorerede. Efter godt 2,5 kilometers vandring drejer vi skarpt til venstre og følger vejen, som nu ikke har noget fortov. Vejen stiger og falder idet vi går på bjerget. Der er frodigt, selvom vi er sidst på sommeren, men området omkring Ubud er frodigt. Vejen går igennem skoven, og snor og bugter sig, hvilket til tider er en udfordring, når der kommer biler rundt i svingene. Vi går igen forbi en stor portal ind til endnu et tempel. De høje stenstøtter, som danner portalen symboliserer at holde det onde ude og kun lade det gode komme ind.

Vi er nu i mere bymæssige bebyggelse, og efter knap 4,5 kilometers vandring drejer vi til højre ad en mindre vej og til venstre efter ca. 100 meter. Kort tid efter, går vi til venstre over en lille bro og straks efter til højre igen. Stien er meget lille og svær at se, men efter kort tid bliver den lidt bredere, og der kører også scootere på den. Vi drejer eftermindre end 100 meter til højre og igen til venstre, hvorefter vi igen er ude på vejen Jl. Mpu Tantular. Vi følger denne vej, som igen giver os et godt indblik i, hvordan de lokale har valgt at bo. Det er bemærkelsesværdigt, at lige meget, hvor rigt eller fattigt huset ser ud, så har de alle bygget et lille tempel, hvor de kan bede. Balineserne giver deres hellige templer klæder på, så de ikke er “nøgne”. Klæderne er oftest sorte og hvide, hvilket symboliserer godt og ondt. Vi krydser en større vej, og kommer nu end på en gangsti, som fører os ud af byen.

Efter godt 5,5 kilometer er vi igen ude af byen, og vi drejer til venstre ind ad en lille cementeret sti, som fører os lige ind midt i rismarkerne. Stien er flankeret af bananpalmer, og den fører os ud i de smukkeste lysegrønne rismarker. Jorden er sprækket og tør, men på trods heraf, står det hele smukt. Rismarkerne er anlagt med terrasser, som gør det nemmere at vande fra en terrasse til den næste. Risbønderne bor ude i rismarkerne og der er lavet sirlige stier og små dejligt beliggende huse.

Stien snor og bugter sig igennem den ene smukke rismark efter den anden, og pludselig er vi ude i udkanten af byen igen. Vi går ned ad nogle trapper og kommer ned til et udtørret vandløb. Vi går op på den anden side, og går videre op ad en lille sti, hvorefter vi kommer op i kanten af endnu et område med rismarker. Her går vi til venstre ad en meget smal sti, som fører os langs de mange marker. Stien er ujævn og der er store huller ned på begge sider, så vi går meget forsigtigt.

Stien fører os nu hen til en lille klynge huse, og der går en sti til højre og en til venstre – og så en lige ind imellem husene. Vi går ind imellem husene, og kommer igennem noget, som ligner en baghave, men den er god nok. Vi kommer ud til en større sti, som løber langs en udtørret vandingskanal. Vi bliver ledt igennem flere flotte områder, og der er også et par mindre hoteller, som har pools lige ud til stien, som vi stadig vil betegne som værende beliggende ude midt i rismarkerne. (vi begår den fejl at dreje til højre væk fra den slagne vej, men vender snart retur igen, da stien er spærret).

Vi nærmer os igen civilisationen – der er i hvert fald flere små huse langs stien, og der er også små cafeer og hyggeligt anlagte bede. Vi krydser en lille vej og kommer nu ind i den mere travle den af byen, hvor der er meget trafik. Vi følger vejen og drejer til venstre to gange, hvorefter vi kommer ud til den store gennemgående, og meget trafikerede vej. Her går vi over vejen og til højre til vi krydser en bro. Lige efter broen går vi til venstre ned af en stentrappe, og er igen tilbage, hvor vores chauffør venter på os.