Almindingen – (Eventyr-ruten). 10 km.

April, 2021 Off By admin

Lad mig starte med at slå fast – Denne vandretur har vi givet betegnelsen “Eventyr-ruten”, da den det meste af vejen leder tankerne hen på konger, riddere, alfer, sirener og trolde. Med sine 6.000 hektar er Almindingen Danmarks 5. største skov, og ligger midt på Bornholm. Der er fyldt med gode vandrestier, og det kan være svært at vælge, hvilken en man skal tage, og hvilken seværdighed man skal vælge. Vi har lavet en tur, hvor vi kommer forbi de fleste, og samtidig kommer så meget off-road, at vi har “gen-fundet” en ren naturperle.

Vi sætter vores GPS til Segenvej 50, 3720 Aakirkeby, og parkerer ved “Kyllingemoderen”, som er et kulturcenter, der ligger på Christianshøj. Herfra går vi forbi det store egetræ i haven og lidt ned af bakken, hvor vi straks drejer til venstre ind i skoven. Vi følger den smalle sti og kommer snart til en stor åben plads omkranset af et stengærde. I midten af området er rejst en mindesølje til ære for Hans Rømer, der som skovrider har æren for, at Almindingen blev til det, den er i dag – en skov for hele befolkningen – Almindingen betyder også “alle mands eje”.

Vi fortsætter forbi det lille planteskolehus, som Hans Rømer lod opføre i 1805 af kampesten fra borgruinen Lilleborg. Stien går forbi smukt svungne vandløb og vi kommer snart til en større bakke, der viser sig at være resterne af Gamleborg, som er fra Vikingetiden. Borgen fungerede både som øens hovedfæstning og som Kongsborg. Det er stadig tydeligt at se, hvordan den høje beliggenhed har været en fordel i krigstid.

Da vi kommer ud i den anden ende af borgen, går vi til venstre og er nu på vej ned i Ekkodalen, som er Danmarks længste sprækkedal. Granitten menes dannet ved vulkansk aktivitet, og de sidste istider har renset dalen for alt andet end klipperne. Det er et fantastisk flot syn som strækker sig så langt øjet rækker – Sprækkedalen er hele 12 kilometer lang. Vi går bl.a. forbi H. C. Ørsteds Kilde. Vi går i den venstre side af dalen – og det skal I også gøre. (Vores forsøg på at gå i højre side bliver brat afbrudt, da vi ikke kan komme længere grundet det meget vand), I den venstre side af dalen er der også lavet en skøn stibro at vandre på.

Da stibroen drejer skarpt til højre, går vi med og er nu på vej over til klipperne, hvor vi kan se et af øens højeste vandfald, kaldet Gedebæksfaldet. (På Bornholm har de to vandfald, der begge kandiderer til Danmarks højeste vandfald). Vi går op ad trappen ved siden af vandfaldet, og på toppen går vi til venstre hen imod Dronningestenen, hvorfra der er en helt fantastisk udsigt over området. Skovstien derhen er knudret og eventyrlig.

Da vi fortsætter, kommer vi til en større skovvej, og her går vi til højre og går derefter til venstre ad Krakvejen. Vi er nu på vej op til Rytterknægten, der med sine 162 meter er Bornholms højeste punkt. Skovbunden hele vejen op til Rytterknægten er helt lysegrøn af mos, idet skoven er så tæt, at der ikke kommer ret meget dagslys ned til skovbunden. På toppen er opført “Kongemindet”, som er et tårn opført til ære for Frederik VII og Grevinde Danners besøg tilbage i 1856.

Vi fortsætter ned ad Rågelundsvej, men går straks til venstre ind på et Mountainbike-spor. Vi følger sporet, som bugter og snor sig igennem skoven, og kommer til sidst til Fløjtebjerget, hvor en stor lysning på en høj leder ikke mindre end 6 Mountainbike-spor ud i skoven. Vi vælger sporet, der fører os ud til Stenkrogevej, som vi krydser over for at følge endnu en smuk lille skovsti. Stien fører os over en top og ned mod Pølsesø og Lilleborg. Der er lavet en fin bro over søen til Lilleborg.

Da vi kommer ud af Lilleborg går vi til venstre og ned mod Segenvej, hvor vi går til venstre og til højre ad den første sti ind i skoven. Det er let at forestille sig, hvordan man i middelalderen har redet på skovvejen op til Lilleborg. Da vejen deler sig går vi til højre, og straks til venstre igen. Da vi kommer til den lille sø kaldet Kohullet, går vi ned til søen og højre om. vi går nu de næste ca. 500 meter i en lille sprækkedal kaldet Store Rævegænge. Her er ekstremt fugtigt, og vi må flere steder gå op på klipperne, for at komme tørskoet igennem. Denne strækning er noget af det mest eventyrlige og flotte syn vi endnu har set, og det ligner noget fra et eventyr, hvor der medvirker både trolde, alfer og elverpiger. Strækningen er nem at overse, men bør være noget alle oplever.

For enden af dalen kommer vi ud til to større søer, der begge kaldes Puggekullekær. Efter at have nydt kaffen og udsigten over Puggekullekær, fortsætter vi ad stien og kommer nu ud på en skovvej, hvor vi går til højre og straks igen til venstre. Vi kommer nu til Rokkestenen, der med sine 35 tons, kræver en vis råstyrke, for at blive rokke med.

Vi fortsætter ud på Rokkestensvejen, hvor vi går til venstre, og igen til højre. Straks vi er gået til højre, går der en lidt utydelig skovvej til højre. Den er utydelig grundet meget mos og ikke rigtig nogen spor efter, at der har gået mennesker. Vi følger skovvejen og kommer snart ud til en skrænt, hvor vi kan se ned til søen Åremyr, og over til Christianshøj. Vi følger skrænten til venstre, og klarer nedstigningen i fin stil. Ved foden af klippen går vi til højre og kommer nu til Åremyr, som vi følger højre om. Der er lavet en smuk sti hele vejen tilbage til landevejen, hvor vi krydser lige over og tager trappen op til Christianshøj, hvorfra der er den skønneste udsigt ud over området. Tilbage i 1891 blev der på toppen opført et hotel – Hotel Jomfrubjerget, men hotellet brændte desværre ned i 1974 og blev aldrig genopført. Vi går nu det sidste stykke ned til vores bil og er enige om, at den tur skal vi have igen en sommerdag.