Faxe Kalkbrud, 22+ km

March, 2021 Off By admin

For ca. 65 millioner år siden havde Danmark verdens største koralrev! En stor del af kalken er dannet af forsteninger (fossiler) af dyr fra havet. I dag er Faxe Kalkbrud Danmarks største menneskabte udgravning på ca. 1 km2. Man mener, at brydning af kalk startede tilbage i 1200-tallet, hvor biskop Absalon indhentede tilbud på kalksten til byggearbejder.

Vi satte vores GPS til Strandvejen 5, Faxe Ladeplads, og parkerede på P-pladsen ved siden af sejlklubben. Vi var stået tidligt op for at nyde solopgangen ud over vandet inden vi begav os ud på dagens lange vandring.

Efter at have nydt solopgang, morgenkaffe og et rundstykke var det tid at få lidt varme i kroppen og kilometer i benene. Vi gik op til Strandvejen og skråt overfor ligger Enghavevej, som vi fulgte over i Rosenvej og som igen gik over i Nyvænget. Vi holdt til højre og næste gang til venstre og kom herefter ind på Hulhøjstien, som blot er en trampesti, men med skøn udsigt over markerne. For enden af hulhøjstien drejer vi til højre ind på Borrehovedvej og kommer herefter ud til Faxe Havnevej, hvor vi drejer til venstre og følger cykelstien ca. 400 meter, hvorefter vi drejer ind på Gammel Strandvej, som vi følger til Stationsbyen. På vores venstre side er en større høj beklædt med træer, og vi kan tydeligt se, at den er menneskeskabt. Det er helt utroligt, hvor langt omkring vi kan se, hvad kalkbrydningen har betydet for både natur og for egnens population og byggeri. Ved stationen går vi bagom bygningerne ad den lille sti som løber her. For enden af stien krydser vi over til Baunekulevej, hvor vejen igen er flankeret af menneskeskabte høje bakker. Vejen bærer tydeligt præg af kørsel med kalk.

For enden af Baunekulevej skal I dreje til venstre ad Stubberupvej (Vi gik lige over, for måske at kunne skyde genvej ned i kalkbruddet – kun med en ekstra omvej og retur samme vej til følge). Stubberupvej følger kanten af kalkbruddet og vi får i glimt et vue ind over det store areal. Vores forventninger stiger i takt med vi nærmer os hovedindgangen. Efter ca. 7 km. vandring drejer vi ind på området, og straks åbner der sig et fantastisk skue ud over det store hul i jorden, som Faxe Kalkbrud i virkeligheden er. Mange århundredes brydning har sat sine tydelige præg på området, som mest af alt minder om en stor grusgrav, bare med kalk i stedet for. Vi går direkte hen til udsigtstårnet og får taget nogle gode billeder ud over området. Da vi kommer tidligt, er vi de eneste og mener nok, at stedet berettiger til betegnelsen “kærlighedskysset” stærkt efterfulgt af det perfekte fotoshoot. Vi følger kalkbruddet rundt og efter “gryden” vælger vi at gå ned ad trapperne til bunden af bruddet. Vi vælger at gå fjernest indgangen for at komme over til det bagerste vandhul, som vi mener har den flotteste farve – Turkis.

Der arbejdes stadig i kalkbruddet, så der er mange steder kørt godt op af maskiner, og vores fodtøj har hurtigt samme farve som kalk, og vejer godt og vel 2 kg. ekstra pr. sko. Det ændrer ikke på vores iver efter at lede efter fossiler, og der går da heller ikke ret længe før vi har fundet et par sten med fossiler af korallerne. Der har levet både krokodiller, hajer, krabber og snegle i havet, så der bør være mulighed for at finde hajtænder med mere også. Efter ca. 4 km. vandring i kalkbruddet har vi fået nok og søger op ad trapperne i den modsatte ende af hvor vi gik ned.

Vi gik ca. 4 kilometer i kalkbruddet og brugte lidt over 2 timer, hvilket svarer til 2 kilometer i timen. Fra udgangen gik vi til højre, og så til venstre ind ad kirkegårdens låge. Her fik vi vasket det værste kalk af vores sko og støvler. Vi fortsatte ud på Ny strandvej, hvor vi gik til venstre og fulgte stien ud af byen med villakvarteret på vores højre side og en skøn udsigt over markerne på vores venstre. Vi er nu på en del af Sydsjællandsleden, som er en del af det større Sjællandsleden. For enden af vejen gik vi lige over og ind på Blåbækvej, hvor der står to flotte træer som en portal til Blåbækvej. Kort efter møder vi den første af de to Blåbæk Møller. Den første møller er den nyeste – en såkaldt hollandsk vindmølle fra 1828. Herefter kommer vi til Blåbæk Vandmølle fra 1400-tallet. Blåbæk Vandmølle får sit vand fra Faxe Å.

De næste ca. 1,5 kilometer går vi ad en lang allé flankeret af knudrede træer. Alléen fører op til Rosendal Gods, som rent faktisk er opført af kalk fra Faxe. Godsets hovedbygning er opført i 1847, men nogle af bygningerne til godset kan føres helt tilbage til 1600-tallet. Hele godset og parken fremstår utrolig flot.

Vi fortsætter venstre om hovedbygningen og går langs parken væk fra hovedbygningen og ud på de åbne marker. Vi følger markvejen, som snor og bugter sig igennem et skovområde, hvor der ikke er andre veje at følge end den slagne. Ved det første beboelse går vi til venstre ad grusvejen og kommer herefter op til Dyssevej, hvor vi går til venstre. Vi følger Dyssevej ca. 2 km. til vejen drejer skarpt til venstre.

Her går vi ligeud og ind i Strandegård Dyrehave, som ligger flot ned til vandet, og med sine store gamle Bøgetræer, Gravhøje og høje Moræneskrænter virkelig giver en varieret oplevelse. Fra skoven går vi ned på stranden og følger stranden tilbage til Faxe Ladeplads og vores bil.