Velkommen

Velkommen

Velkommen til en meget anderledes blog om vandreture!

Bloggen her er simpelthen udarbejdet af nød! Vi har mange gange selv haft for travlt til at planlægge en optimal vandretur. Og hvis man alligevel skal køre i længere tid for at vandre – så skal turen også være godt planlagt.

Vi gider ikke selv vandre samme vej tilbage, som vi vandrede ud – men vil rigtig gerne vandre rundt – på den måde ser vi mere natur og glæder os over forskelligheden.

Danish Hikings er for jer, der har valgt at gøre vandring til et bevidst livsvalg – både for et sundere liv – for at nyde naturen men også for at have noget at være fælles om. Der er så fantastisk mange ting, som man kan samtale om, når man vandrer derudaf – eller man kan bare være stille – sammen og nyde at være til.

I kan trygt begive jer i kast med at følge i vores fodspor, for vores vandreture er planlagte og afprøvede og vi kan stå inde for, at der er oplevelser for alle sanser undervejs.

Vi vil rigtig gerne høre om jeres oplevelser – så følg os på Facebook eller Instagram og bidrag gerne med inspiration til nye vandreture!

På gensyn derude 🙂

Mange hilsner fra Tessa & Klaus