Taasinge: Vemmenæs (og Siø). 23 km.
Taasinge er en smuk ø, som vi bliver ved med at komme tilbage til. Denne gang har vi besluttet, at vi skulle tjekke Vemmenæs ud. Vi kører ad rute 9 og da vi kommer til Lunkebugten på vores venste side drejer vi til venstre ad første vej, som hedder Vemmenæsvej. Lige hvor vi drejer, er der en lille P-plads, hvor vi parkerer vores bil.
Vores tur starter ud med at vi følger Vemmenæsvej og med Lunkebugten på vores venstre side. Vi har ikke gået mange 100 meter, før vi må stoppe for at tage billeder:
Vemmenæs forude Kig over til Nørreskoven Fra Vemmenæs over mod Nørreskoven
Vi følger Vemmenæsvej til vi kan dreje til venstre op ad Stenoddenvej, som vi følger så langt vi kan, hvilket er ca. 3,5 kilometer i første omgang. På turen igennem Vemmenæs ser vi mange steder, at beboerne har stillet små trehjulede cykler helt ud til vejen. Det har de gjort for at få bilisterne til at sænke farten igennem området. Et sted på vejen ligger en ca. 60 centimeter lang Hugorm, som desværre er kørt over – Den længste vi endnu har set. Efter godt 4 kilometer deler Stenoddenvej sig, og vi vælger at følge den asfalterede vej til venstre. Vi går nu igennem et sommerhusområde og nærmer os skoven på spidsen/østsiden af Vemmenæs
For enden af Stenoddenvej er en P-plads, og her vælger vi at gå til venstre, for at komme ud til vandet og gå. Vi bliver belønnet med udsigt, udsigt og endnu mere udsigt. Hele den nordlige del af Vemmenæs er perfekt til fotoshoot.
Vi følger stranden/stien rundt om spidsen, og går nu på en smuk skovsti. I skoven kan vi med det samme mærke den ro, der sænker sig, og vi går langsomt for at nyde indtrykket af den fugtige varme underskov og roen kun afbrudt af vores skos knasen på det varierede underlag. Vi er så heldige at se en Stålorm, som ganske langsom er ved at krydse stien.
Efter den oplevelse fortsætter vi og bliver snart mødt af et skilt, som viser at gangstien nu går til højre, væk fra vandet. Vi skal ledes udenom en ejendom, som ligger ned til vandet. Det gør ingenting, for variationen fra at gå ved vandet til nu at gå i skoven, er en oplevelse i sig selv.
Vi fortsætter ad gangstien, som igen går over i Stenoddenvej. Kort efter kan vi gå til højre hvor der står et skilt med gangsti, men vi vælger at blive på Stenoddenvej til den slår et slag 90 grader til højre. Her vælger vi at gå til venstre, for igen at komme ud mod vandet. Vi er ikke gået ret langt, før vi bliver mødt af en stor låge, der indikerer: Hertil og ikke længere. Det stopper os ikke, for vi vælger at gå til venstre og ned til vandet, som vi følger den næste kilometer. (I tilfælde af højvande, vil jeg anbefale, at I fortsætter ligeud ad skovvejen, hvor Stenoddenvej slog et slag 90 grader til højre – Tidevandstabel for Svendborg kan ses her)
Lige inden vi har gået 9 kilometer rammer vi civilisationen igen, og finder samtidig et perfekt kaffespot, som ligger i forbindelse med Shelterpladsen, Hegnet. Efter kaffepausen går vi nu væk fra vandet og følger Hegnet.(billedet giver et godt indtryk af, hvordan navnet er opstået.) På shelterpladsen er anvist, hvor der kan tankes friskt drikkevand.
Fra Hegnet går vi til venstre ad Gravvængevej, og da vi kommer til Vemmenæsvej går vi til højre, og kommer nu til at gå lidt under 1 kilometer i modsat retning af hvad vi gik tidligere. Det varer dog ikke ret længe, for nu går en sti til venstre, og stien er afmærket med Øhavsstiens piktogram. Vi følger nu Øhavsstien ind igennem skoven og ned til vandet igen.
Nede ved vandet har vi et smukt udsyn over Siø-Dæmningen og når vi husker at vende os om og kigge tilbage, så frydes vi over den smukke natur, som Øhavsstien har ledt os igennem. Som billedet viser, kan den sidste del af turen godt være fugtig når det har regnet.
Efter ca. 12,5 kilometer står vi nu med et dilemma – skal vi fortsætte ad Øhavsstien, som jo går over Siø, eller skal vi følge rute 9 tilbage til bilen, som lige nu er godt 2 kilometer fra os? Valget er ikke så svært – Vi har begge to en stor nysgerrighed efter at se Siø til fods, og ingen af os har nogensinde gået på Siø. Vi vælger derfor at dreje til venstre og fortsætte turen over dæmningen til Siø. (Vær opmærksom på, at turen rundt på Siø IKKE kan foretages i perioden 15. marts til 1. juli grundet yngletid). På vej over dæmningen har vi Storebælt på venstre side og Lillebælt på højre.
Straks ovre dæmningen går Øhavsstien til venstre over autoværnet og vi følger her den anlagte trampesti, som både går langs vandet og på diget. Efter ca. 16 kilometer finder vi igen den perfekte kaffeplet, og tager os tid til at sidde og nyde den smukke udsigt.
Den næste kilometer fortsætter langs vandet og ved 17 kilometer kommer vi ganske tæt på broen over til Langeland, og her rammer vi en p-plads, hvor vi går til højre ad den asfalterede vej, Siø. Den fortsætter vi af til vi rammer rute 9, hvor vi går til højre. Herfra går vejen lige hjem mod bilen. Vi går først på Siø, derefter igen over Siø-dæmningen og til sidst 2 kilometer på Taasinge. Der er heldigvis cykel- og gangsti hele vejen, for bilerne kører stærkt på rute 9.
Det er en af de absolut smukkeste ture vi endnu har gået. Det skyldes variationen i underlaget, de mange forskellige oplevelser, flotte udsigter hvor end vi befinder os og en natur så varieret, at vi ikke andre steder har oplevet alt det samlet på så lille et område.
Turen er godt 23 kilometer lang, men det blev den kun fordi, vi begge ville have oplevelsen med at gå på Siø. Havde vi fravalgt den ekstra tur, havde turen rundt på Vemmenæs været ca. 15 kilometer lang. Få mere inspiration til vandring på Visit Svendborg.
Klik på kortet nedenfor, og du kan åbne det i Google Maps, hvorefter du kan følge ruten live, når du går.
Tak til Birgit Skommer Larsen for inspiration til denne tur.