Fanø: Sønderho. 14 km.
På den sydlige del af Fanø ligger Sønderho, der betegner sig selv som Danmarks smukkeste landsby, hvilket de endda er blevet kåret som. Når vi besøger byen, forstår vi også godt hvorfor. De smalle gader og de smukke gamle huse giver et miljø, som ikke findes mange andre steder i Danmark.
Vi har sat vores GPS til Sønderho Mølle, hvor vi parkerer vores bil lige før møllen. Vi starter med at gå rundt om Sønderho Mølle, der er opført i 1895, men siden er nænsomt restaureret. Der er fri adgang til møllen i sommerhalvåret. Fra møllen går vi over bakketoppen og drejer svagt til højre igennem det smukke kuperede landskab med lyng og hedebeplantning. Vi kommer ud til Nymarken, som vi følger hele vejen ud til Vester Storetoft.
Vi drejer til venstre ad Vester Storetoft, som vi følger til den rammer et T-kryds. Her går vi til højre ad Bjerges Leje og straks efter til venstre ind på en lille vej, som fører os ned mod sommerhusområdet lige inden stranden. en stor del af sommerhusområdet ligger i skovområde, hvorfor området ikke virker overbefolket. For enden af vejen drejer vi til højre ad Præstebakken, som vi nu følger til den igen går ud på Bjerges Leje, hvor vi drejer til venstre.
Vejen er nu mere to hjulspor end en egentlig vej, men der er uforstyrret, og vi er heldige med den blå himmel, som kigger frem imellem skyerne. Hvor vejen drejer skarpt til højre vælger vi at fortsætte ligeud ad en meget lille trampesti. Vi går nu i klitterne, som dog ligger et godt stykke fra vandet.
De næste 1,5 kilometer går vi på de mindste trampestier, vi endnu har oplevet – tangerende dyreveksler. Lyngen står med sin lilla farve i stor kontrast til det gule og grønne græs. Vi går i Nationalpark Vadehavet, men bliver hele tiden tæt på det hegnstråd, der adskiller klitterne fra det formodede vådområde, som vi ikke ønsker at krydse uden at være sikker på, at vi kan komme tørskoet over. Selvom det er tørt, kan vi godt se, at de mange siv betyder, at der i perioder er omend meget vådt her. Vi går forbi flere større klitter, hvor vi på toppen kan se resterne af fundamenter fra kanontårne fra 2. verdenskrig.
Efter godt 4,5 kilometer kommer vi til kanten af Sønderho Strandsø. Vi kan godt nok ikke se søen, men på kortet er den der. Vi opdager lidt tilfældigt en pæl med rød markering på, og efter at have ledt lidt mere, finder vi en pæl mere til venstre for den første. De to pæle markerer en sti ind imellem et ret tæt buskads. Lidt inde på stien åbner krattet sig, og vi får et godt vue ud over Sønderho Strandsø, der tillige er et oplagt udflugtsmål, hvis man vil kigge på fugle. Der er endda etableret et fugleobservationsskjul i klitten.
Efter at have besøgt fugleobservationsskjulet fortsætter vi ad den smalle sti, som nu er blevet mere fremkommelig. Vi kommer ud til Fanø Strand, som er en lang bred vej, der følger stranden tilbage mod Sønderho.
De næste godt 5 kilometer foregår langs stranden, og hvis man tror, at det er kedeligt, så skal man virkelig prøve turen. Vi kan frit vælge, om vi vil gå på den brede sandvej, eller om vi vil gå på stranden, som er meget bred. Vi vælger en blanding, idet vi starter med at gå helt ud til vandkanten og følge den et stykke. Det er skønt at høre Vesterhavets brusen, og mærke blæsten i ansigtet. Vi holder hele tiden øje med, hvordan stranden forandrer sig, og med god grund. For pludselig er der et større vådt område mellem stranden, som vi går på og den brede vej, og vi skynder os derfor at gå over mod vejen igen. Godt vi gjorde det, for de næste par kilometer ser det ikke ud som om vi havde kunne komme tørskoet igennem.
Turen fortsætter langs stranden, hvor vi også kommer forbi bunkere fra krigens tid. Tænk sig, at mere end 70 års erosion ikke har fået bugt med dem endnu! Efter godt 10 kilometer bliver klitterne på vores venstre side lavere, og vi drejer nu til venstre ind mod Sønderho ad Hønevejen og med Fanøs sydspids på vores højre side. Sydspidsen er et stort strandeng-område, der afgræsses af kvæg, og hvor der er et rigt fugleliv. Vi drejer fra Hønevejen ind på Kåverdalen, hvor vi holder til venstre, da Kåverdalen deler sig i to. For enden af Kåverdalen, fortsætter vi ligeud af den lille sti, og drejer på toppen til højre ned mod “Ved bavnen”, som er en lille sommerhusvej. Vi følger vejen ca. 300 meter, hvorefter vi drejer til højre op mod A Kåver, som er Danmarks ældste sømærke helt tilbage fra 1624. Der er en smuk udsigt over sydspidsen af Fanø fra den 18 meter høje bakke.
Vi fortsætter ned på sydsiden af bakken og kommer ud på Kåvervej, drejer til venstre ad Bjerrevej og straks til højre ad en lille stikvej, som fører os ned til den sti, der går på ydersiden af Sønderho, og fører os hen til Digevej. Vejen er smukt beliggende ud til strandengen, men som navnet siger, så er der et højt dige, der beskytter Sønderho mod stormflod.
Digevej fortsætter hele vejen rundt om Sønderho, men lige inden vejen drejer 90 grader til venstre, går der en lille sti til venstre. Stien er afmærket med en lille mand på et blåt skilt. Stien fører os om til Øster Land, hvor vi drejer til venstre og igen til højre ad Toftestien. Vi følger Toftestien rundt og drejer fra til venstre ind ad en lille sti. Vi er nu midt i Sønderhos gamle bydel, og nu forstår vi, hvorfor Sønderho har været kåret til Danmarks smukkeste landsby. Smukt farvede huse, skønne små gårdspladser, gamle stråtækte bindingsværkshuse og stier som næsten går igennem folks haver. Sådan en idyl skal man lede længe efter!
Vi fortsætter ad stien rundt om husene og kommer nu ud på Nord Land, hvor jeg lige går 50 meter til højre, for at se den gamle brandsprøjte-station. Herefter går vi op ad Gammel byvej og drejer til højre ind på Landevejen, som vi følger ca. 700 meter tilbage til vores udgangspunkt ved Sønderho Mølle. Selv turen langs Landevejen har noget at byde på.
Turen er 14 kilometer lang.
Klik på kortet nedenfor, og du kan åbne det i Google Maps, hvorefter du kan følge ruten live, når du går.