West Bali National Park – Lianna Trail. 3 km.

september, 2023 Slået fra Af admin

Vandring på Bali i +30 graders varme er en smule anderledes end at vandre i vores normale områder. Vi skal altid være ledsaget af en ranger, hvilket er godt af flere årsager. Der er så mange anderledes ting at se på, og rangeren kan fortælle en masse spændende om det vi ser. Rangeren kan også passe på os, hvis vi møder vilde aber, vildsvin, varaner eller sågar slanger.

Vores tur tager sit udgangspunkt ved receptionen på Plataran Menjangan Resort & Spa. Vi mødes med vores guide og chef-ranger Gede Muliada kl. 08.00, så vi kan vandre inden der bliver for varmt.

Gede fortæller, at han som barn brugte meget tid i skoven (han er født og opvokset i området), og at han fandt en del af sin mad i skoven. Han gik tidligt ud af skole, men var heldig, at blive ansat på Plataran, hvor han nu har arbejdet sig op til at være chef-ranger. Han forstår om nogen, hvor vigtigt det er, at passe på naturen, og at det også er vigtigt, at give de lokale indsigt og viden, så de også er med til at passe på miljøet. Derfor laver Plataran også aktiviteter til gavn for de lokale. De køber ind lokalt, de giver mad til skolerne og de sørger for, at fiskere og landmænd lærer, hvordan de kan bidrage til naturen frem for at nedbryde den og samtidig forbedre deres egen levestandard. På blot en generation er det lykkedes mange af de lokale at skabe væsentligt forbedrede levevilkår og samtidig forbedre mulighederne for, at deres børn får en bedre uddannelse.

Vi starter med at gå på en skøn snoet skovsti, hvor vi nyder fuglenes sang og lytter til skovens lyde. Vi kommer hurtigt lidt op i terrænet, og får at vide, at den store lavning vi kan se, er som en stor flod under regntiden. Vi passerer et sjovt udseende træ, hvor rødderne ligesom har omkranset midten af træet. Træet er et meditationstræ, og bliver brugt af lokale til at sidde i og meditere.

Vi er ikke gået meget længere før vi ser et større sneglehus på stien. Vores ranger fortæller os, at sneglene har en ret speciel måde at overleve den tørre periode på. Inden den tørre periode begynder, lægger sneglen sine æg i sit eget hus, hvorefter den lukker indgangen indefra med en hinde, for så at gå i dvale i op til 6 måneder. Når regntiden så begynder, kommer sneglen ud og lægger sine æg på skjulesteder, hvor de ikke bliver spist.

Således klogere på endnu en at de mange dyrearter går vi videre. Vi skal hele tiden kigge ned, da stien er fyldt med lange tynde lianer og ranker, som let kan fælde en uopmærksom vandrer. Vi har nu sat kursen mod bat cave, eller flagermus grotten. Grotten er en underjordisk grotte med 2 indgange lige ved siden af hinanden, men med en meget stor underjordisk grotte, som vi ikke kan se. Vores ranger fortæller, at der normalt ikke er gæster med ude og se grotten, da flagermusene ikke skal forstyrres, men vi er heldige at få et kig ned i grotten. Her kan vi se de små flagermus hænge og sove.

Vi fortsætter ad et udtørret vandløb, som under regntiden er fuldt af vand. Vi kan se, hvordan lava og koraller blander sig i undergrunden. Da vi ser et nyligt gravet hul i jorden gætter vi på, at det er vildsvin, som har lavet hullet, men vores guide fortæller, at det er en Landak, hvilket er et indonesisk pindsvin, som bl.a. æder rødderne på denne slags træer.

Monsunskoven er ret tør og vi kan godt se, at det vil være godt for skovens dyr, at der snart kommer regn. Der er dog stadig nogle stedsegrønne planter og træer. Bl.a. går vi forbi flere meget grønne mandarin-træer, hvor også frugterne hænger. De eneste dyr, som lige nu har glæde af disse træer er myrerne, som henter sukker fra frugternes skræl. Senere når frugterne modnes, vil de vilde aber komme forbi og tage frugterne. Flere af træerne har en meget særpræget bark med store huller og i lyse og mørke farver. Det skyldes, at de store egern (Giant squirrel) spiser af barken. Vi når ganske passende også at se et eksemplar af dette store egern.

Vi bevæger os nu ind i en del af monsunskoven, hvor der vokser rigtig mange lianer, og vores guide døber straks stykket til Lian-stræde. Lianer er en slyngplante, som bruger andre planter til at gro op ad, da lianen ikke har styrke nok til at holde sig selv oppe. Lianer er elastiske, så selvom de gror rundt om deres støtteplanter, så er de tillige elastiske, så de kan udvide sig i takt med at støtteplanten gror. Når der er mange lianer på et område, så er det tegn på, at monsunskoven er sund. Lianer søger højt op for at få lys, og lianerne blomstrer lige før regntiden begynder. De lokale landmænd kigger derfor efter, hvornår lianerne blomstrer – Så ved de, hvornår de kan begynde at så deres jord til. Lianerne er meget stærke, og vores guide viser os at de sagtens kan bære ham.

Den smukke sti fortsætter, og vi snakker om, at det udtryk som monsunskoven har nu, er helt anderledes, hvis turen vandres efter regntiden, hvor alt vil stå grønt og frodigt. Regntiden er imødeset af mange af skovens dyr, da det bliver lettere at finde mad, når alt står grønt. Der er dog et dyr, som i regntiden er udfordret, og det er bien. Den til tider tunge regn er en udfordring for bierne, som har brug for steder at søge ly. De bruger hule træer i skoven, men det har været nødvendigt at hjælpe, og derfor har Plataran lavet et helt program, som bl.a. indbefatter, at gæsterne kan hjælpe med at lave bee houses.

Vi kommer forbi et sted, hvor der står et par meget mærkeligt udseende træer, hvor det ligner, at der er flere træer, som er vokset sammen. Gede fortæller os, at træet er et Ficus Superba, som er kendetegnet ved, at den oprindelige stamme stille og roligt dør, men at træet forinden sender nye rødder ned fra grenene for at støtte, men også for at træet skal leve videre. Det kommer der nogle ret sjove træer ud af.

Vi kan til stadighed undre os over, hvordan noget så tørt kan gro igen når det får vand, men vi kan jo se, at nogle stedsegrønne planter og træer får nok næring, hvor andre blot “går i hi”. Efter vi har gået i ca. 2 timer, og mindre end 2 kilometer kommer vi til denne turs højdepunkt. Vi skal plante vores egne træer i monsunskoven, og vi skal dermed være med til, at denne vidunderlige nationalpark bliver vedligeholdt. Igen er det et led i Platarans program om at gøre en forskel for natur, kultur og fællesskab. Vi har tidligere været med til at plante mangroveskov, men at plante vores egne træer i monsunskoven er helt vildt specielt. De træer vi planter, hedder Sawo Kecik, og de bærer nogle røde frugter, som især aberne er vilde med. Træerne er fostret af vores guide i hans egen lille planteskole i monsunskoven, for som han siger, så er det vigtigt, at der ikke bringes ny vegetation ind i det følsomme økosystem, som de beskytter.

Efter at have sat de tre nye træer (og have en god grund til at komme igen om et par år), fortsætter turen ad de smukke stier. Vores guide stopper op og tager en ca. 20 cm lang pind op fra jorden. Det viser sig, at det er en frøstand fra et træ, og da vi åbner skallen kan vi se, at den er fyldt med nye frø. Det viser os, hvordan de enkelte træer på forskellig vis sørger for at formere sig.

Lige inden vi slutter vores tur, kommer vi forbi et ganske specielt sted – Det er lykkedes at finde det nøjagtige sted, hvor 2 tidszoner skifter, og det lykkes os faktisk at få et billede af to telefoner ved siden af hinanden, men hvor der er en times forskel.

Vi går til sidst forbi et stort grønt bur, som tidligere har været brugt til at have Bali Starling par i inden de sættes ud i fri natur. En Bali Starling vælger sin livsledsager helt fra ung fugl og de er så sammen hele livet. Hvis den ene dør, finder den anden ikke sammen med en ny mage. Hvis en af de voksne fugle dør indenfor en unges første 2 uger, så dør ungen også.

Gede fortæller os, at vi har været fulgt af et par Bali Starling på hele vores tur, hvilket vi flere gange har snakket om. Han fortæller også, at på Bali betyder det evigt venskab/kærlighed med den, som du følges med.