Sydhavslook
Udsigten er Instagramværdig flere steder på denne vandretur og nyder du at tage fotos – vil vandreturen tage længere tid end beregnet. Efter ca. 6 km er der en fantastisk panoramaudsigt over øen, som absolut er det optimale fotoshoot.
Sandstrand og smukke træer
På de første 3 km ad denne vandretur er der god mulighed for postkortsmukke fotos, der fører tankerne hen på varmere himmelstrøg.
Smuk natur
Det er faktisk lige meget, hvor du kigger hen på denne vandretur, for der er mulighed for perfekte fotos overalt. Af vand, land, bakker, sletter og smukke træer. Din største udfordring bliver at udvælge, hvor ofte du stopper for at tage fotos og hvordan du udvælger de bedste bagefter.
Flotte Bøgetræer indrammer Kattegat
Når du er ved vejs ende på den smukke vandretur ved Flyvesandet, så belønnes du med smukke meterhøje bøgetræer, der står som ranke soldater og indrammer det blå hav. Du kan simpelthen ikke lade være med at smile og selvfølgelig skal du tage et foto som minde – og en selfie foran de flotte træer og det blå hav er lige til Instagram.
Gå planken ud
Der er gode muligheder for smukke billeder fra denne tur. Men den 1,5 km nye lange træbro med vand på begge sider og naturens spejlbillede i Gudenåen er noget ganske særligt. Hvis du tager et panoramabillede, kan du få broen med fra begge sider, hvilket også giver en god effekt.
Klik Klik – mobiltelefonen ligger næsten fast i hånden
Der er SÅ mange smukke scener på Møn, at det er svært at vælge. Hvis du ikke er opmærksom på det – vil brugen af din mobil eller kamera overtage nydelsen og nærværet med din partner på turen 🙂 Efter ca. 800 meter åbner hele klinten sig og du har den skønneste udsigt med Østersøen og det turkisfarvede hav i baggrunden. Få klikket på mobilen og kysset på partneren – og nyd resten af vandreturen.
Foto med perfekt udsyn
Du skal ikke pakke mobilen langt væk, når du forlader bilen. For kun få minutters gang fra P-pladsen er der en fantastisk udsigt over det vestfynske landskab. Det brune rækværk mellem de metertykke stammer danner en balkon, der både gør sig godt som en del af dit foto – men også fungerer fantastisk som en scene til kærlighedskysset.
Wellness for øjnene og strækøvelser for pegefingeren
En af de absolut smukkeste vandreture med så mange muligheder for at fylde mobil eller kamera med Instagram-værdige fotos. Her føles højere til himlen og det kan man fornemme på sine fotos bagefter. Uanset om du er til svajende træer eller havglimt, så bliver du ikke snydt. Så bare knips løs – så må du se, om du kan nænne at luge ud i fotorækken, når du kommer hjem 😉
Mobilen i hånden
Der er SÅ mange muligheder for smukke fotoshoots på denne vandrerute, at du risikere at bombardere din mobil med fotos. Det er meget svært ikke at standse ofte på denne rute og derfor tager den også længere tid at vandre, end de 10 km burde. Men altså – man mister pusten af de smukke scener – og der er al mulighed for at få fyldt ens fotoalbum.